BlogOmMinAngst

Jeg har snakket med min læge i dag. Det er svært, for jeg kommer til at græde når der er nogen der tager hånd om mig. Men jeg fik fortalt om min nuværende og tidligere angst anfald, og vi fik en snak om de muligheder for piller der er. Vi snakkede både sovepiller og oxifarm (something), samt lykkepiller. Lykkepiller ville dog ikke have en her-og-nu effekt, og jeg tror heller ikke det er det rigtige for mig. Men sovepiller, eller de andre sløvende piller, kunne måske være en mulighed. Jeg hader bare tanken om at skulle gå rundt som zombie, og jeg er nervøs for afhængighed. Jeg ringede også til min sundhedsforsikring, som satte i værk at jeg ville blive kontaktet af psykolog her i eftermiddag. Jeg har skrevet de emner jeg tænker skal vendes, så vi har noget at snakke om. Jeg har også snakket med min chef, og vi er blevet enige om at jeg bliver sygemeldt. Jeg kan ikke fungere ordentligt på jobbet i min nuværende tilstand. Det hele har betydet, at jeg har haft det rimeligt godt i d

Jeg vågnede ved noget larm fra loftet ved 01-tiden. Jeg har bygget lidt om deroppe, for bedre at få plads til vores ting, og måske har jeg belastet noget for meget, så det er væltet. Det gav så nye bekymringer, for hvad nu hvis det faldt igennem loftet, og ned i hovedet på mig imens jeg lå i sengen? Ja, det er et usandsynligt scenarie, men jeg lå længe og spekulerede på det, og om jeg skulle tage tøj på, gå op og undersøge sagen, og dermed også vække resten af min familie. Jeg besluttede mig til ikke at gøre det, men har været meget urolig siden. Tankemylderet kommer tilbage hele tiden. Jeg er nervøs for fremtiden. Hvad kommer det til at betyde for mig selv, min familie, og dem jeg holder af. Og faktisk tænker jeg også på alle dem jeg ikke kender - jeg tager deres bekymringer på mine skuldre, selvom jeg med min fornuft godt ved, at jeg ikke kan redde verden. Vejrtrækningsøvelser. Jeg har kørt dem begge igennem én gang, men er fortsat urolig. Maven larmer og gør oprør. Det er ube

.. ja, det har faktisk været en god dag - næsten normal, hvis man lige ser bort fra let kvalme i eftermiddag, og mine gentagne vejrtrækningsøvelser. Og hvorfor så det? Jo, jeg har sat flere sejl til i dag, for at komme over denne irriterende angst følelse - jeg kan jo ikke rigtigt bruge det til noget. I går fik jeg bekræftelse fra min sundhedssikring, at de havde modtaget min anmeldelse om behov for psykolog, men heller ikke mere end det. Det er flere dage siden jeg stoppede mig selv med at se tv, og surfe på det "normale internet" for at undgå at høre mere om Corona, og i dag har jeg så også taget initiativ til at fjerne Facebook appen fra min mobiltelefon. Her kom der nemlig også hele tiden opslag, som triggede min angst. Sidst men ikke mindst, har jeg i dag også skrevet til min læge, og bedt om hjælp til at dæmpe angsten indtil jeg kan komme til psykolog. Jeg har tidligere fået receptpligtigt medicin til at dæmpe angst, men tog dog aldrig nogle af pillerne. Så jeg an

Jeg har læst lidt om at skrive dagbøger. https://mindhelper.dk/mental-fitness/derfor-godt-skrive-dagbog/ Her anbefaler de at skrive alt - også det der er svært at skrive om. Jeg har besluttet at skrive 2 dagbøger - en om hvordan jeg har det, men her udeladt de voldsomme tanker jeg går med, og så en privat der ikke offentliggøres (i første omgang ihvertfakd), hvor den får fuld gas for mine tanker. Tror det vil være sundt.

Det er så småt morgen. Klokken er 5:43 Jeg har været vågen 3-4 gange i nat med tankemylder og maveproblemer. Jeg forsøgte 4-7-8 åndedrædts øvelsen, men det er svært når jeg samtidig var træt. Men det er måske meget fint at skulle koncentrere sig så meget om sin vejrtrækning, så man ikke samtidig kan tænke på andre ting. I går tænkte jeg en del tilbage på situationer, hvor jeg også har været grebet af angst, og det er gået op for mig, at jeg har haft angst i længere tid. Jeg skulle have taget hånd om det meget tidligere, men det kan jo ikke nytte noget nu. Nu gør jeg det, og så må jeg få hjælp til at håndtere det. En af situationerne, skulle jeg stå fadder ved gode venners barnedåb. Egentlig ikke nogen svær opgave. Vi sov hos dem natten til dagen, men da dagen kom, havde jeg det som nu. Min mave kørte rundt, og jeg kunne intet spise. Jeg fik svedeture, blev svimmel, og følte at jeg skulle kaste op. Min mave gik helt i stykker, og jeg var på toilettet med dårlig mave både derhjem

I dag har jeg oprettet denne blog. Dagen i dag er gået rimeligt.  Natten forløb ikke særligt godt, og jeg havde lange perioder, hvor jeg ikke kunne sove, og lå og vendte og drejede mig. Svedeture var også en del af pakken, dog mest på panden, hvor dråberne piblede frem. Flere gange på toilettet, med dårlig mave, men dog uden at der skete det store. Hen på formiddagen, gik min kone tur med ungerne i det fine vejr. Jeg tog mig selv i nakken, og fik støvsuget hele huset. Det var rart at kunne bidrage lidt i husholdningen. Men så var der også totalt udsolgt af kræfter. Jeg nåede at sove 1/2 times tid inden de kom hjem igen. Senere var vi en tur på stranden alle 4. Det var rart at blive blæst lidt igennem, men det lykkedes mig ikke rigtigt at slippe angsten alligevel. Jeg var hele tiden på vagt. Jeg skriver ikke om mine tanker - ikke lige nu. Det er for svært. Men jeg har læst lidt om, at jeg skal konfronteres med dem på et tidspunkt. Det ser jeg ikke specielt meget frem til. Det