Gode nyheder

Jeg har snakket med min læge i dag.
Det er svært, for jeg kommer til at græde når der er nogen der tager hånd om mig. Men jeg fik fortalt om min nuværende og tidligere angst anfald, og vi fik en snak om de muligheder for piller der er.
Vi snakkede både sovepiller og oxifarm (something), samt lykkepiller. Lykkepiller ville dog ikke have en her-og-nu effekt, og jeg tror heller ikke det er det rigtige for mig. Men sovepiller, eller de andre sløvende piller, kunne måske være en mulighed. Jeg hader bare tanken om at skulle gå rundt som zombie, og jeg er nervøs for afhængighed.

Jeg ringede også til min sundhedsforsikring, som satte i værk at jeg ville blive kontaktet af psykolog her i eftermiddag. Jeg har skrevet de emner jeg tænker skal vendes, så vi har noget at snakke om.

Jeg har også snakket med min chef, og vi er blevet enige om at jeg bliver sygemeldt. Jeg kan ikke fungere ordentligt på jobbet i min nuværende tilstand.

Det hele har betydet, at jeg har haft det rimeligt godt i dag, selvom jeg også har grædt en del. Det er også lykkedes mig at spise lidt til frokost.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

God dag...

Links jeg benytter

Dagbøger