Natten
Det er så småt morgen. Klokken er 5:43
Jeg har været vågen 3-4 gange i nat med tankemylder og maveproblemer.
Jeg forsøgte 4-7-8 åndedrædts øvelsen, men det er svært når jeg samtidig var træt. Men det er måske meget fint at skulle koncentrere sig så meget om sin vejrtrækning, så man ikke samtidig kan tænke på andre ting.
I går tænkte jeg en del tilbage på situationer, hvor jeg også har været grebet af angst, og det er gået op for mig, at jeg har haft angst i længere tid. Jeg skulle have taget hånd om det meget tidligere, men det kan jo ikke nytte noget nu. Nu gør jeg det, og så må jeg få hjælp til at håndtere det.
En af situationerne, skulle jeg stå fadder ved gode venners barnedåb. Egentlig ikke nogen svær opgave. Vi sov hos dem natten til dagen, men da dagen kom, havde jeg det som nu. Min mave kørte rundt, og jeg kunne intet spise. Jeg fik svedeture, blev svimmel, og følte at jeg skulle kaste op. Min mave gik helt i stykker, og jeg var på toilettet med dårlig mave både derhjemme, og da vi ankom til kirken. Selv efter det hele var overstået, havde jeg det dårligt, så der var heller ikke den store appetit til den efterfølgende middag. Jeg husker ikke hvornår jeg fik det godt igen, men mindes dog ikke at det varede meget længere end selve dagen.
Da jeg skulle giftes, havde jeg også angst. Det må have varet i noget tid op til, for jeg havde været ved min læge, og fået udleveret angstdæmpende medicin. Det havde jeg med til brylluppet, og alene det at jeg havde det med, tror jeg lagde en dæmper på angsten. Jeg tog aldrig nogle af pillerne.
Men angsten var der, med de velkendte symptomer. Selvom det var en glædens dag, kunne jeg intet spise af den lækre bryllupsmiddag. Især frem til min tale for bruden, var jeg svært plaget, og havde hedeture. Det hjalp vist lidt, da den del var overstået.
Et vennepar skulle besøge os en dag, og vi havde aftalt at vi skulle lave lækker mad. Jeg ved ikke hvorfor det triggede min angst, men da vi skulle i gang med at lave maden, gik min mave igen i stykker, og jeg fik hedeture og svimmelhed. Det endte med at vores venner måtte lave maden, og jeg endte igen med ikke at spise noget af den. Det var så pinligt - her havde de stået i mit køkken og lavet det mad som jeg skulle lave til dem, og så kunne jeg ikke engang spise noget af det. Jeg skammede mig - det var en urimelig opførsel.
-----
Jeg er bekymret for at jeg ikke kan spise. Det kan ikke blive ved at gå. Jeg tvinger små portioner i mig selv, men jeg ved at det ikke er nok. Jeg vil prøve at lege med børnene i dag. Når jeg gør det, kan jeg måske samtidig spise lidt brød - det præsterede jeg den anden dag.
Åndedrædts øvelserne fortsætter jeg med. Det skal have noget tid, for at jeg kan se et resultat af det tror jeg. Og så er de nok gode, hvis jeg rammes af panikangst, hvor jeg får hedeture. Det virker ikke som om de har den store effekt på min generelle angst.
Jeg har været vågen 3-4 gange i nat med tankemylder og maveproblemer.
Jeg forsøgte 4-7-8 åndedrædts øvelsen, men det er svært når jeg samtidig var træt. Men det er måske meget fint at skulle koncentrere sig så meget om sin vejrtrækning, så man ikke samtidig kan tænke på andre ting.
I går tænkte jeg en del tilbage på situationer, hvor jeg også har været grebet af angst, og det er gået op for mig, at jeg har haft angst i længere tid. Jeg skulle have taget hånd om det meget tidligere, men det kan jo ikke nytte noget nu. Nu gør jeg det, og så må jeg få hjælp til at håndtere det.
En af situationerne, skulle jeg stå fadder ved gode venners barnedåb. Egentlig ikke nogen svær opgave. Vi sov hos dem natten til dagen, men da dagen kom, havde jeg det som nu. Min mave kørte rundt, og jeg kunne intet spise. Jeg fik svedeture, blev svimmel, og følte at jeg skulle kaste op. Min mave gik helt i stykker, og jeg var på toilettet med dårlig mave både derhjemme, og da vi ankom til kirken. Selv efter det hele var overstået, havde jeg det dårligt, så der var heller ikke den store appetit til den efterfølgende middag. Jeg husker ikke hvornår jeg fik det godt igen, men mindes dog ikke at det varede meget længere end selve dagen.
Da jeg skulle giftes, havde jeg også angst. Det må have varet i noget tid op til, for jeg havde været ved min læge, og fået udleveret angstdæmpende medicin. Det havde jeg med til brylluppet, og alene det at jeg havde det med, tror jeg lagde en dæmper på angsten. Jeg tog aldrig nogle af pillerne.
Men angsten var der, med de velkendte symptomer. Selvom det var en glædens dag, kunne jeg intet spise af den lækre bryllupsmiddag. Især frem til min tale for bruden, var jeg svært plaget, og havde hedeture. Det hjalp vist lidt, da den del var overstået.
Et vennepar skulle besøge os en dag, og vi havde aftalt at vi skulle lave lækker mad. Jeg ved ikke hvorfor det triggede min angst, men da vi skulle i gang med at lave maden, gik min mave igen i stykker, og jeg fik hedeture og svimmelhed. Det endte med at vores venner måtte lave maden, og jeg endte igen med ikke at spise noget af den. Det var så pinligt - her havde de stået i mit køkken og lavet det mad som jeg skulle lave til dem, og så kunne jeg ikke engang spise noget af det. Jeg skammede mig - det var en urimelig opførsel.
-----
Jeg er bekymret for at jeg ikke kan spise. Det kan ikke blive ved at gå. Jeg tvinger små portioner i mig selv, men jeg ved at det ikke er nok. Jeg vil prøve at lege med børnene i dag. Når jeg gør det, kan jeg måske samtidig spise lidt brød - det præsterede jeg den anden dag.
Åndedrædts øvelserne fortsætter jeg med. Det skal have noget tid, for at jeg kan se et resultat af det tror jeg. Og så er de nok gode, hvis jeg rammes af panikangst, hvor jeg får hedeture. Det virker ikke som om de har den store effekt på min generelle angst.
Kommentarer
Send en kommentar